Polygon DB’s kerneforretning er skadeservice, og vi forebygger, kontrollerer og minimerer skaderne efter vand, brand og klima.

 

Polygon DB er blandt de største aktører inden for skadeservice, specialrengøring og fugtteknik i Danmark. Vi er en serviceorienteret beredskabsvirksomhed, der kan tilkaldes 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, hele året rundt. Vi rykker ud til skader som bl.a. brand, vandskader, stormskader, eksplosioner, olie- og kemikalieudslip samt hærværk. Vi udbedrer skaderne herunder sikring og renovering af bygninger, produktionsudstyr og indbo.

 

Vi har 16 afdelinger fordelt over hele landet, hvilket sætter os i stand til at være fremme ved indsatsstedet med meget kort varsel. 13 af afdelingerne er full-service skadeserviceafdelinger med eget fugtteknik-kontor. Vi har også en specialiseret fugtafdeling, som er landsdækkende, og beskæftiger sig med industri og nybyggeri. Vi har desuden to Polygonvatro DB afdelinger, som udfører teknisk skadeservice. Teknisk skadeservice består af renovering af teknisk udstyr så som eltavler, maskiner, værktøj og produktionsanlæg m.v.

 

Polygon DB indgår i den internationale Polygon koncern, som er Europas største skadeserviceaktør. Vi har derfor næsten ubegrænset adgang til ekstra mandskab og udstyr i storskade situationer.

 

Vores virksomhedsløfte er ”Always by your side”, da vi altid er ved vores kunders side.

 

Du kan læse mere på www.polygondb.dk