Risikorådgiveren #04, april 2024
Artikler:
- Ændringer i arbejdsskadesikringsloven
- Styr på kemikalierne med EG SafetyNet
- Referat af DR's Årskonference 2024
- Nyt EU-direktiv skærper kravet til cybersikkerhed
- Danske Risikorådgiveres sikkerhedspris 2024
Ansvar for skader som følge af huller eller revner i vejene
Leder, af Peter Oriat
Kære kolleger.
Huller og revner i vejene kan påføre skade på biler og forårsage ulykker – og medføre krav om erstatning mod kommunerne.
Vinterens vejrforhold har været barske, og mange kommuner melder om store problemer med huller i vejene på grund af frost, da vejret med skiftende tø og frost har fået asfalten til at bryde op flere steder. Gamle veje med revner efter stentab, manglende bæreevne, slitage eller lignende er også skyld i skader.
Huller og revner i vejene kan have alvorlige konsekvenser. Biler kan miste vejgrebet og i værste fald køre i grøften eller sammen med en anden bil og det kan gøre skade på bilens styretøj, når man kører over et hul i vejen.
Elbiler er bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler, men elbiler slider langt mere på asfalten. En personbil med benzin eller diesel vejer normalt omkring 1.500 kg., mens en gennemsnitlig elbil typisk vejer omkring 2.000 kg. Det er dog lastbiler, der med deres stadig større vægt, gør den primære skade på vejene.
Et hul i vejen er ikke i sig selv nødvendigvis ansvarspådragende – men hvem har ansvaret og hvem skal betale reparationsregningen, hvis en bil bliver beskadiget?
Det kan enten være kommunen, som er vejbestyrer af almindelige veje, eller Vejdirektoratet, som har ansvaret for motorveje og statsveje, som i visse tilfælde kan pålægges et ansvar for skaden.
Det konkrete hul skal vurderes, og det skal fastslås, om det er farligt for trafikanter. Hvis kommunen eksempelvis vurderer, at hullet ikke er farligt for trafikanter, og man samtidig har været bekendt med hullet, vil kommunen sjældent kunne pålægges ansvaret.
Både kommunen og Vejdirektoratet har pligt til at føre regelmæssigt tilsyn med deres veje og udbedre skader. Kan de ikke reparere et hul med det samme, skal der gøres opmærksom på forholdet med skiltning, men det er bilisten, der skal bevise, at kommunen eller Vejdirektoratet har lavet fejl eller ikke har overholdt deres tilsynspligt.
Såfremt kommunen løbende har ført tilsyn med vejen, vil det være svært at pålægge kommunen ansvaret.
Bilister har pligt til at køre efter forholdene. Hvis vejen er i synligt dårlig stand, er det ofte bilisten, der selv har ansvaret for skaden. Uheld skyldes ofte for høj hastighed, fejlplacering på vejen eller at bilisten har foretaget en afvigemanøvre for at undgå modkørende og derved har ramt rabatten og skadet sin bil.
Bilisten skal kunne bevise, at det er selve hullet, der er årsag til skaden. Det vil sige dybden og bredden på hullet og placeringen på vejen. Det gør bilisten bedst ved at tage billeder og video af skaden og af hullet og ved at måle hullets dybde og bredde med for eksempel en tommestok eller andet måleudstyr. Hvis der var uvildige vidner til stede, skal bilisten sikre sig navn og telefonnummer, så de i givet fald kan bekræfte uheldet og omstændighederne.
Det er dog således, at langt de fleste sager om kommunalt ansvar for sådanne skader afvises, idet kommunerne er meget opmærksomme på straks at reparere og skilte ved huller og revner i vejene.
Mange kommuner har forsikringsselskaber til at behandle ansvarsskader, men i næsten lige så mange kommuner er det forsikrings- og risikostyringskoordinatorerne eller egne jurister, der behandler sådanne skader.
