
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Webinar med fokus på covid-19
24 september, 2021 : 13:00 - 16:00
ARK afholder webinar den 24. september 2021 kl. 13.00 – 16.00, hvor vi sætter fokus på COVID-19 og de udfordringer, der er forbundet hermed i erstatningsretlig henseende.
Vi indleder med et indlæg fra AES, der vil orientere om seneste praksis omkring bl.a. COVID-19 som arbejdsskader, herunder om afgrænsningen mellem arbejdsulykke og erhvervssygdom. Herefter vil læge Martin Lindhardt Nielsen belyse følger af COVID-19 og COVID-19 vaccineskader.
Advokat Anja Hejde sætter fokus på bl.a. vaccineskader i ASL og KEL-regi, og advokat Allan Kvist-Kristensen vil afslutningsvis belyse spørgsmålet om produktansvar i lyset af den nye regresmulighed i ASL.