Tilbage til oversigten

Risikorådgiveren #03, marts 2026

Cybertruslen mod Danmark stiger


Leder, af Thomas Harbo Sørensen

Danmark er et attraktivt mål for hackere, der er ude på at stjæle værdifuld viden, sensitive informationer eller slet og ret penge.

Styrelsen for Samfundssikkerhed fastslår i sin seneste vurdering, af cybertruslen mod Danmark - konkret mod digitale systemer, mobiler, computere og anden teknologi – er blevet hverdag, og at hackere hver eneste dag forsøger at ramme danske myndigheder, organisationer og borgere.

På flere områder er truslen på højeste niveau.

Hjemmesider der gøres utilgængelige for brugerne, borgere der bliver franarret penge eller oplysninger gennem falske mails og sms’er og myndigheder og organisationer, som får stjålet kritisk information eller bliver udsat for forsøg på digital sabotage, er eksempler på typer af cyberangreb, som Danmark og danskerne må forholde sig til hver eneste dag.

Cyberangreb udvikler sig konstant, og vi er nødt til at forstå truslen for at kunne beskytte os effektivt.

Vi må forvente, at cyberkriminalitet i den nærmeste fremtid bliver fuld industrialiseret således, at kriminaliteten ikke længere kræver menneskelige hackere. Den ondsindede software bliver autonom og vil selv kunne finde ofre og konstant omskrive sig for at undgå at blive afsløret.

Det er godt nok skræmmende!

Når cyberkriminelle bruger AI går det stærkt. Vi går ind i en æra, hvor AI-agenter automatisk kan finde, udnytte og få penge ud af vore sårbarheder. Udfordringen for ofrene er ikke længere hvordan de opdager angreb, men hvordan de skal holde trit med det tempo, de maskindrevne trusler bliver udviklet i og brugt imod os.

Det er nødvendigt, at myndigheder og virksomheder fastholder et skarpt fokus på truslen og styrker cyberberedskabet - også ved selv at benytte sig af avanceret brug af AI.

Tilbage til oversigten