Risikorådgiveren #07, august 2023
Artikler:
- Hos Polygon bliver digitale løsninger helt essentielt for den grønne...
- Forsikringskurser specielt tilegnet Danske Risikorådgiveres medlemmer
- Kaffe og kanelsnurrer på Danish Security Fair
- Advarselsskilte om lavtflyvende storke I Norddjurs Kommune
Sikring af museer og arkiver
Leder, af Peter Oriat
Kære kolleger
Flere danske museer og arkiver har øget deres sikkerhed de seneste år på grund af frygten for tyveri og hærværk. Bekymrede danske museer sætter samlinger og kunst bag glas og hyrer flere vagter og arkiver indskrænker muligheden for selvstudier.
I Danmark findes 3 hovedmuseer – Nationalmuseet – Statens Museum for Kunst – Statens Naturhistoriske Museum. Herudover er der knap 100 statslige og statsanerkendte museer, der modtager statsligt tilskud efter museumsloven. Endvidere findes der flere hundrede øvrige museer og museumslignende institutioner.
Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med de statsanerkendte museer – herunder deres sikringsmæssige standard.
De øvrige museer - lokale historiske museer og arkiver samt samlinger og kunstmuseer rundt omkring i landet - er for det meste organiserede som foreninger eller selvejende institutioner og har ofte deres effekter udstillet eller opbevaret i kommunale lokaler, hvor museerne selv står for den indvendige sikring, mens kommunerne har ansvar for bygningerne.
Rigsarkivet er en statslig institution under Kulturministeriet og har til formål at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden. Rigsarkivet er placeret 4 steder i landet – København, Odense, Viborg og Aabenraa.
Rigsarkivet har oplevet tyveri af historiske dokumenter – mest kendt er nok tyveriet af dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret efter 2. verdenskrig, hvor 2 tyve i 2013 ved retten blev dømt skyldige i at have fragtet 1045 arkivalier ud af Rigsarkivet og det tidligere Landsarkivet for Sjælland i perioden 2009 – 2012 via en udhulet papirblok.
Efter en del tyverier og episoder har der i de seneste år generelt været fokus på sikring af kunstmuseer og deres samlinger. På bygningsområdet er man selvfølgelig særlig opmærksom på risikoen for brand-, storm- og vandskader, men også risikoen for tyveri og hærværk på de udstillede genstande er i fokus.
I april sidste år blev Asger Jorns 'Den foruroligende ælling' udsat for hærværk på Museum Jorn i Silkeborg. Her begik en person hærværk mod det berømte Asger Jorn-maleri ved at skrive på det med sprittusch og overhælde det med kontaktlim.
Episoden i Silkeborg er blot ét af flere eksempler på hærværk mod kunst de seneste år. I efteråret 2022 skræmte klimaaktivister kunstverdenen ved blandt andet at smide tomatsuppe på et van Gogh-maleri i London, lime sig fast til et Picasso-værk i Melbourne og hælde olie på et Klimt-værk i Wien.
Museerne og arkiverne har øget sikkerheden ved at ansætte flere vagter, at indføre øget kameraovervågning, at udstille i specialsikrede montre, at indføre objektsikring hvor en alarm går i gang, hvis man rører ved udstillingsgenstandene, at indføre forbud mod større tasker samt at foretage sikkerhedstjek ved ind- og udgangen.
Risikostyringskoordinatorerne må følge op og være særlig opmærksomme på risikoen for brand-, storm- og vandskader på de museumsbygninger, man har ansvar for rundt omkring i kommunerne.
